Information om catering

Læs her om mine priser samt, hvad der skal tages forbehold for, når du bestiller catering til dit arrangement. Der kan laves helt små og store portioner. Servering med ansat personale. Buffet og tallerkenservering. Det er stort set kun fantasien, der sætter grænser.

Pris information


Du kan finde alle priserne under hver menu. Disse priser kan dog variere, og er med til at give dig en fornemmelse af, hvor på prisskalaen vi ligger. Alle vores priser er uden personale.

Men det er helt op til dig/jer, hvordan det skal sættes sammen. Nogen er til mange lækre små forretter, nogen er store kødspisere, andre elsker salater, mens nogen elsker kage. Jeg vejleder jer efter bedste evne, så vi finder en menu, der passer sammen, men mest af alt passer til dig/jer.

Vi ser frem til at hjælpe jer med at skabe en dejlig oplevelse med venner og familie. Ta’ meget gerne kontakt til mig, også vil vi sammen finde en god løsning.

Tallerken anretning

Ønskes der tallerkenanretning eller kun ½ buffet, så skal prisen fastsættes ved en samtale, da det er vejledende priser til en fuld buffet.

Køkken Personale

Ønsker du personale i køkkenet, skal du henvende dig til mig, og vi finder ud af det.

Børn og priser

Børn 0-8 år er ½ pris. Bemærk at priserne er vejledende og kan variere efter mængder og sammensætning.

Transportgebyr

Der kommer et kørselstillæg på 300,- som start, og efter 30 km kommer der 100,- oveni pr. 10 km

Dette vil også være gældende ved levering med personale

Huskeliste til selskaber


Der er nogle få ting, vi beder om, inden du/I får besøg af Jeanettes Cuisine. I må gerne oplyse køkkenets tilstand. Er det et alm. husholdningskøkken, industri eller andet, så vi ved, hvad der er med at gøre. Dette kan have en indflydelse på menuen, og hvad der kan lade sig gøre. Eksempelvis duer et lille køkken ikke til tallerkenanretninger.

Tjekliste til når du/I holder selskab:

  • Tjek op på bestik (Det er ikke altid, der er bestik nok til både forret, hovedret OG dessert)
  • Tjek op på tallerkner (mange udlejningslokaler har tallerkner til de forskellige retter/formål, men forretstallerken kan i mange tilfælde være alt for lille ift. en tallerkenanretning)
  • Tjek op på glas. Hvidvin, rødvin, dessert, vand (og champagne, hvis man vil bruge det til velkomst)
  • Cognac/baileyglas, hvis det ønskes til kaffen. Det er ikke en selvfølge i udlejningslokaler
  • Isterninger og vandkander (ofte har selskabslokaler kander, men ikke altid nok. Der skal regnes med ca. 4 personer på 1 kande)
  • Kaffe OG the samt kander til begge dele
  • Kaffemælk, sukker og noget til at have det i
  • Tjek op på kaffemaskiner ift. antallet af gæster, f.eks. er 1 husholdningskaffemaskine ikke nok, hvis der er 30+ gæster
  • Tjek op på køleskab/fryserplads. Ofte vil der være behov for dette ift. maden, og drikkevarer optager ofte alt for meget af pladsen, så sørg for at der vil være nok plads. Dette behov kan eventuelt fastlægges i samtale med mig
  • Salt/peber til bordene bliver oftere glemt, end man regner med, så hav det i mente
  • Tubberware, fryseposer eller lignende, så eventuelle rester, der er forsvarlige at gemme, kan blive pakket ned og gemt til jer
  • Grydesvampe, klude, viskestykker, opvaskesæbe og lignede. Det er ikke en selvfølgelig, at udlejningslokaler har dette, eller nok for den sags skyld. Og er det i eget hjem, så læg det fremme eller vis, hvor det ligger, således det er nemt tilgængeligt. Viskestykker især bruges der meget af, så minimum 10 ved mindre selskaber, og gerne 20 ved større arrangementer såsom 70+, da der er mange glas, der skal tørres af uanset maskinens funktion.
  • Lav en oversigt over jeres ønsker for dagen til dem, der går ude bagved. Dvs. hvor står de forskellige drikkevarer og opfyldning. Hvad ønskes serveret til de forskellige retter. Hvis der er specialspisende/drikkende (f.eks. vegetarer, allergikere, gravide m.m.), så lav en tegning eller lignede, så personalet ved, hvor de skal tage hensyn eller vejlede gæsten. Hvor står kaffen, tilbehør, evt. småkager/chokolader. Jo flere oplysninger, der står på sedlen, desto mindre skal Du/I forstyrres i løbet af dagen/aftenen.
  • Oplys om bestilt underholdning, således det kan tages i mente ift. en tidsplan. Den kan skride, men det er ikke altafgørende. Vi er der, indtil I siger god for endt service.
  • Inden samtalen med mig ift. menusammensætningen, så kig oversigterne igennem inden, og gør dig/jer nogle tanker om menuen. Også jeres budget. Dette gør det nemmere for mig at pejle mig ind på jeres ønsker for dagen og vejlede jer til den bedst mulige løsning
  • Det samme gælder lokalet. Udformningen af lokalet, køkkenet, køle/frysekapacitet og opholdsrum m.m. kan have en effekt på, hvad der er bedst for jer og menuen, samt hvordan det hele skal køre. Her står jeg klar til at vejlede jer
  • Skulle det være en form for selskab, hvor der kunne komme indslag fra gæsterne eller flere fra jer, så hav en person i mente som en toastmaster. Det hele kører mere glidende, hvis der er en, der kan koordineres med ift. lokalet og køkken
Hvad du skal huske på inden catering

Sammensæt din egen menu til dit arrangement. Vi laver maden og tilbyder personale. Vi ser frem til at hjælpe jer med at skabe en dejlig oplevelse med venner og familie 

Kontakt mig

Kontakt på telefon bedst efter 16 i hverdage. Sms og mails besvares hurtigst muligt

Vælg en menu

Følg med her

Vi lægger nyheder, kampagner, tilbud og konkurrencer op på vores Facebook. Se mere på siden: